Samtidslitteratur

Her udbyder vi foredrag om nogle af den russisksprogede litteraturs mest spændende samtidsforfattere: hviderussiske Svetlana Aleksijevitj, som fik Nobelprisen i litteratur i 2015 og er tildelt Sonningprisen i 2021, og Sergej Lebedev, som er udkommet med to romaner på dansk. 

Svetlana Aleksijevitj og det lille menneske i den store historie

ved Peter Bock Nielsen

peter.bock34@gmail.com


Den hviderussiske forfatter og nobelprismodtager Svetlana Aleksijevitj
(f. 1948) har en personlig og unik skrivestil, der udfordrer klassiske genreskel mellem skønlitteratur, dokumentar og biografi.
Med sin baggrund som journalist har hun interviewet hundredvis af sovjetborgere om deres liv og drømme og om deres oplevelse af afgørende, ofte traumatiske begivenheder i Sovjetunionens turbulente tyvende århundrede.


Aleksijevitjs hovedværk Utopiens stemmer er en serie på fem bøger baseret på hundredvis af vidnesbyrd. Den begynder med Krigen har ikke et kvindeligt ansigt (1985), om kvindelige soldaters erfaringer under 2. verdenskrig, og afsluttes med Secondhand-tid (2013), om tiden efter Sovjetunionens fald.


Med udgangspunkt i disse to værker og med skelen til det øvrige forfatterskab vil foredraget præsentere Aleksijevitj inden for rammerne af den russiske litteraturtradition og gennemgå de vigtigste træk i det billede af Sovjetunionen og det moderne Rusland, der tegnes i hendes værker. Til sammen skaber hendes værker det moderne Ruslands historie set fra det lille menneskes perspektiv.

Svetlana Aleksijevitj – stemmernes værd


ved Nana Kofoed Nielsen

nana.kofoed@gmail.com


Den hviderussiske journalist og forfatter Svetlana Aleksijevitj har i sin romancyklus Utopiens stemmer, som hun i 2015 vandt Nobelprisen i litteratur for, undersøgt det, hun bl.a. har kaldt ”historiens sandkorn”. Ved at strukturere værkerne over skelsættende begivenheder i Sovjetunionens historie har hun søgt de små, private historier, der i Sovjet var underlagt ideologiens idealer og diskurser. 

Værkerne finder deres form gennem en litterær kuratering: Aleksijevitj udvælger passager fra sine interviews og sætter dem sammen til en mangestemmig mosaik.  


Med udgangspunkt Aleksijevitjs seneste værk ”Secondhand-tid” (2013) vil oplægget vise, hvordan såvel privatsfære som det frie offentlige rum har haft svære vilkår i russisk kulturhistorie. Det vil kredse om myter om ”den russiske sjæl” og ”den stærke leder”, der med rødder i det før-sovjetiske samfund og i den russiske litteratur ikke bare kunne bruges til at understøtte den kommunistiske ideologi, men også fortsat dukker op i nutidens Rusland.


I diskussionen af Aleksijevitjs litterære form som en polyfoni af individuelle stemmer og deres oplevelser, følelser og tolkninger, vil oplægget inddrage et andet af cyklussens værker, ”Bøn for Tjernobyl” (1997), som indeholder beretninger fra tiden efter atomkatastrofen i 1986. Her vil oplægget også komme ind på HBOs serie Chernobyl (2019), som eksplicit trækker på beretninger fra Aleksijevitjs værk, men forsimpler forlæggets følelsesmæssige udtryk. 

Sergej Lebedev og fortidens spøgelser

ved Kristoffer Møllegaard

kristoffermoellegaard@gmail.com


Den russiske forfatter Sergej Lebedev (f. 1981) skrev sig med sin debutroman, Ved glemslens rand fra 2010, ind i en stolt russisk tradition for at gøre opgør med en knap så stolt fængselspraksis – i dette tilfælde Sovjetunionens fængsels- og arbejdslejrsystem, Gulag.


I modsætning til tidligere litterære kæmper som Dostojevskij, Akhmatova og Solzjenitsyn, der alle havde deres samtids fængselsvæsener tæt inde på kroppen, så er Ved glemslens rand ikke baseret på egne levede erfaringer i fangenskab, men er derimod en beskrivelse af de efterdønninger, den russiske befolkning den dag i dag til stadighed føler, som efterkommere af ikke bare gulaglejrenes indsatte og ofre, men også af deres betjente og bødler.

 

Ved glemslens rand er en tredjedel familiekrønike, en tredjedel detektivroman og en tredjedel rejsefortælling, med en snert af magisk realisme. Det er en roman om en mand og hans rejse til Ruslands koldeste egne, både bogstaveligt og billedligt talt. Om hvordan man aldrig kan slippe af med fortiden, hvis man ikke konfronterer den med oprejst pande.

 

Foredraget præsenterer værket i dets historiske og litterære kontekst og belyser Lebedevs erindringsprojekt som en forpligtelse på at skrive om de triste skæbner, der bliver ved med at spøge i den russiske nations kulisser.