Klassisk litteratur

Foredrag om 1800-tallets nu klassiske russiske forfattere: Aleksandr Pusjkin, Mikhail Lermontov, Ivan Turgenev, Fjodor Dostojevskij og Lev Tolstoj. Hør om det særlige ved deres værker og om deres ikke ukomplicerede indbyrdes forhold. 

Med Pusjkin, Lermontov og Tolstoj i Kaukasus

ved Emilie Marie Nielsen

emilieflower@live.dk


Dette foredrag introducerer tre af de største forfattere fra den russiske litteratur, nemlig Aleksandr Pusjkin (1799-1837), Mikhail Lermontov (1814-1841) og Lev Tolstoj (1828-1910), og går i dybden med beskrivelsen af mødet mellem russere og det orientalske Kaukasus i deres noveller
og romaner.


Rejsen til Kaukasus er et tilbagevendende tema i russisk litteratur, og i værker fra 1800-tallet beskrives de kaukasiske folk ofte som dyriske, fanatiske og upålidelige, men også dragende og inspirerende. Det er således ikke et stereotypt møde mellem den “gode russer” og den “onde kaukasier”, mellem civilisationen og barbariet, der bliver portrætteret. Fremstillingerne nuanceres på forskellig vis hos de tre forfattere, hvis stilarter i det hele taget er meget forskellige.


Foredraget giver desuden indblik i, hvordan der i nutidens Rusland kan spores en tendens til at læse værkerne i et imperialistisk perspektiv: Litteraturen bruges til at opbygge, forhandle og fastholde stereotype forestillinger om Kaukasus med vidtrækkende kulturelle og politiske konsekvenser.

Lev Tolstoj:
kunsten og meningen med livet

ved Peter Bock Nielsen

peter.bock34@gmail.com


Lev Nikolajevitj Tolstoj (1828-1910) er verden over hyldet for sin præcise, nærmest pertentligt udfoldede realisme. Samtidig er han en af den russiske litteraturhistories mest sammensatte og komplekse skikkelser. Hans lange liv bød på stor anerkendelse, særligt for de normbrydende men efterfølgende klassiske romaner Krig og fred (1865-67) og Anna Karenina (1873-77), men også på personlige religiøse kriser og eksistentielle nedture, og midtvejs i livet valgte han endda at afskrive sine mesterværker (og andre af verdenslitteraturens hovedværker) som falsk og ligegyldig kunst.


Foredraget præsenterer forfatteren Tolstoj i konteksten af dette spænd – mellem litterær nyskabelse og religiøs askese. Hans hovedværker diskuteres med et kritisk blik på Tolstojs egen læsning og afskrivning, for hvordan kan en af litteraturhistoriens mest beundrede skikkelser nå til så radikale konklusioner?

I krig og kærlighed: Turgenev, Dostojevskij og Tolstoj

ved Peter Bock Nielsen

peter.bock34@gmail.com


De tre samtidige forfattere Ivan Turgenev, Fjodor Dostojevskij og Lev Tolstoj anses som de tre store forfattere inden for den særlige russiske realisme. Umiddelbart er der også meget, der binder dem sammen. De havde alle en økonomisk privilegeret baggrund, beskæftigede sig i deres
litteratur med filosofiske og nationale spørgsmål og oplevede alle at se deres værker opnå stor udbredelse i deres samtid. Men der er også meget, der skiller. I deres værker kommer det realistiske til udtryk på meget forskellige måder, og de havde radikalt forskellige holdninger til Rusland og det russiske folks identitet og plads i verden. Ydermere havde de tre meget forskellige personligheder, hvilket ikke bare førte til gnidninger men i perioder til egentligt fjendskab, og man ved, at ordet
duel er blevet ytret imellem dem mindst én gang. I dette foredrag vil jeg udlægge de tre forfatteres forfatterskaber og diskutere dem i forhold til hinanden, og jeg vil ikke mindst tale om deres indbyrdes personlige forhold med alt, hvad det indebærer, og vise, at de virkelige forfattere kan være lige så forfængelige, arrogante men mest af
alt farverige og underholdende, som de karakterer, de skaber i deres værker.

Tolstoj og kønsmoral


ved Anne Sofie R. Hansen

rannesofie@yahoo.dk


Kan du blive fristet? Hvad siger biblen om begær og kærlighed? Kan et liv i afholdenhed føre os tættere på Gud? 

Disse spørgsmål  ligger til grund for den russiske forfatter Tolstojs værker Kreutzersonaten (1889), Djævlen (1911) og Fader Sergius (1911). Ud fra dem skaber han fascinerende historier om erotisk besættelse og skæbnesvangre handlinger, så som mord, selvmord og afhuggede fingre. Samtidig udgør værkerne Tolstojs bidrag til debatten om kønsmoral i slutningen af 1800-tallets Rusland. 

Som foredraget vil vise, bliver hverken den ortodokse kirke eller det bedre borgerskab forskånet i Tolstojs værker, hvor han anskuliggør hykleriet i datidens tsaristiske, ortodokse og semi-feudale samfund. Via en særegen blanding af feministiske tanker og kristendommens budskab om næstekærlighed fremfører den store forfatter sine egne kønsmoralske idealer og ikke mindst de forskellige problematikker, der er forbundet med dem.