Klassisk litteratur
Foredrag om 1800-tallets nu klassiske russiske forfattere: Aleksandr Pusjkin, Mikhail Lermontov, Ivan Turgenev, Fjodor Dostojevskij og Lev Tolstoj. Hør om det særlige ved deres værker, om deres ikke ukomplicerede indbyrdes forhold og om Tolstojs mulige inspiration fra Søren Kierkegaard. Desuden om den russisk-ortodokse filosof Nikolaj Fjodorov, der inspirerede Tolstoj og Dostojevskij, men også er aktuel i dag.
Med Pusjkin, Lermontov og Tolstoj i Kaukasus
ved Emilie Marie Nielsen
Dette foredrag introducerer tre af de største forfattere fra den russiske litteratur, nemlig Aleksandr Pusjkin (1799-1837), Mikhail Lermontov (1814-1841) og Lev Tolstoj (1828-1910), og går i dybden med beskrivelsen af mødet mellem russere og det orientalske Kaukasus i deres noveller og romaner.
Rejsen til Kaukasus er et tilbagevendende tema i russisk litteratur, og i værker fra 1800-tallet beskrives de kaukasiske folk ofte som dyriske, fanatiske og upålidelige, men også dragende og inspirerende. Det er således ikke et stereotypt møde mellem den “gode russer” og den “onde kaukasier”, mellem civilisationen og barbariet, der bliver portrætteret. Fremstillingerne nuanceres på forskellig vis hos de tre forfattere, hvis stilarter i det hele taget er meget forskellige.
Foredraget giver desuden indblik i, hvordan der i nutidens Rusland kan spores en tendens til at læse værkerne i et imperialistisk perspektiv: Litteraturen bruges til at opbygge, forhandle og fastholde stereotype forestillinger om Kaukasus med vidtrækkende kulturelle og politiske konsekvenser.
Lev Tolstoj:
kunsten og meningen med livet
ved Peter Bock Nielsen
Lev Nikolajevitj Tolstoj (1828-1910) er verden over hyldet for sin præcise, nærmest pertentligt udfoldede realisme. Samtidig er han en af den russiske litteraturhistories mest sammensatte og komplekse skikkelser. Hans lange liv bød på stor anerkendelse, særligt for de normbrydende men efterfølgende klassiske romaner Krig og fred (1865-67) og Anna Karenina (1873-77), men også på personlige religiøse kriser og eksistentielle nedture, og midtvejs i livet valgte han endda at afskrive sine mesterværker (og andre af verdenslitteraturens hovedværker) som falsk og ligegyldig kunst.
Foredraget præsenterer forfatteren Tolstoj i konteksten af dette spænd – mellem litterær nyskabelse og religiøs askese. Hans hovedværker diskuteres med et kritisk blik på Tolstojs egen læsning og afskrivning, for hvordan kan en af litteraturhistoriens mest beundrede skikkelser nå til så radikale konklusioner?
I krig og kærlighed: Turgenev, Dostojevskij og Tolstoj
ved Peter Bock Nielsen
De tre samtidige forfattere Ivan Turgenev, Fjodor Dostojevskij og Lev Tolstoj anses som de tre store forfattere inden for den særlige russiske realisme. Umiddelbart er der også meget, der binder dem sammen. De havde alle en økonomisk privilegeret baggrund, beskæftigede sig i deres
litteratur med filosofiske og nationale spørgsmål og oplevede alle at se deres værker opnå stor udbredelse i deres samtid. Men der er også meget, der skiller. I deres værker kommer det realistiske til udtryk på meget forskellige måder, og de havde radikalt forskellige holdninger til Rusland og det russiske folks identitet og plads i verden. Ydermere havde de tre meget forskellige personligheder, hvilket ikke bare førte til gnidninger men i perioder til egentligt fjendskab, og man ved, at ordet duel er blevet ytret imellem dem mindst én gang. I dette foredrag vil jeg udlægge de tre forfatteres forfatterskaber og diskutere dem i forhold til hinanden, og jeg vil ikke mindst tale om deres indbyrdes personlige forhold med alt, hvad det indebærer, og vise, at de virkelige forfattere kan være lige så forfængelige, arrogante men mest af alt farverige og underholdende, som de karakterer, de skaber i deres værker.
Tolstoj og kønsmoral
ved Anne Sofie R. Hansen
Kan du blive fristet? Hvad siger biblen om begær og kærlighed? Kan et liv i afholdenhed føre os tættere på Gud?
Disse spørgsmål ligger til grund for den russiske forfatter Tolstojs værker Kreutzersonaten (1889), Djævlen (1911) og Fader Sergius (1911). Ud fra dem skaber han fascinerende historier om erotisk besættelse og skæbnesvangre handlinger, så som mord, selvmord og afhuggede fingre. Samtidig udgør værkerne Tolstojs bidrag til debatten om kønsmoral i slutningen af 1800-tallets Rusland.
Som foredraget vil vise, bliver hverken den ortodokse kirke eller det bedre borgerskab forskånet i Tolstojs værker, hvor han anskuliggør hykleriet i datidens tsaristiske, ortodokse og semi-feudale samfund. Via en særegen blanding af feministiske tanker og kristendommens budskab om næstekærlighed fremfører den store forfatter sine egne kønsmoralske idealer og ikke mindst de forskellige problematikker, der er forbundet med dem.
Håb og håbløshed hos Dostojevskij - om helten og den hellige dåre
ved Jacob Hou
Foredraget vil præsentere og diskutere Dostojevskijs kredsen om kristendommens - og livets - store spørgsmål i romanerne Idioten og Brødrene Karamazov.
I Idioten følger man Fyrst Mysjkins fortvivlende favntag med det korrumperede Petersborgs bedre borgerskab, og det ender ganske katastrofalt: En verden, hvor alt tilsyneladende er tilladt, står tilbage uden frelsende perspektiver. Men i Brødrene Karamazov, Dostojevskijs sidste roman , som af mange også betragtes som den mest fuldendte, gives der svar på tiltale. Her møder man forfatterens erklærede helt, Aleksej Fjodorovitj Karamazov, yngste bror i den karamazovske søskendeflok, som skal genfinde troen på det kristne budskab i dødens rådne lugt.
Lev Tolstoj og Søren Kierkegaard
ved Peter Bock Nielsen
I 1886 modtog den midaldrende Tolstoj en højst besynderlig pakke. Indeni lå et manuskript og en kort dedikation fra hans danske oversætter, Peter Emanuel Hansen. Manuskriptet var et uddrag af Søren Kierkegaards hovedværk Enten-Eller i russisk oversættelse, udført til lejligheden af Hansen, fordi han så adskillige ligheder mellem den russiske forfatter og den danske filosof.
Og det er ikke så underligt. For selvom de er adskilt af tid, nationalitet, sprog og religion, er omdrejningspunktet for deres værker de samme eksistentielle spørgsmål, der vedrører os alle. Hvem er jeg? Hvad er meningen med mit liv? Hvordan kan jeg være mig selv i et ensrettende samfund? Hvad betyder kærlighed? Er Gud virkelig, og selv hvis han er, hvad har han så med mig at gøre?
I dette foredrag fortæller jeg historien om den aldrende Tolstojs læsninger af den danske filosof og forsøger at vise, hvor man muligvis kan se en direkte kierkegaardsk påvirkning i Tolstojs senere værker. Derudover undersøger jeg Tolstojs øvrige forfatterskab for at finde ud af, hvad det var, der gav Peter Emanuel Hansen inspiration til at kæde Kierkegaard sammen med Tolstoj; en sammenkædning, der måske kan udstrækkes til den klassiske russiske litteratur generelt.
Himmel på jord: Nikolaj Fjodorovs fælles arbejde
ved Kristoffer Møllegaard
kristoffermoellegaard@gmail.com
Nikolaj Fjodorovitj Fjodorov (1828-1903) var en russisk-ortodoks filosof, hvis hovedidé om "det fælles arbejde" udgjorde en radikal nytolkning af Bibelens budskaber. Fra at være passive modtagere af Guds nåde skulle menneskeheden nu, i Fjodorovs fortolkning, selv foranledige genopstandelse og udødelighed i meget konkret forstand. Himlen var således ikke et rige i skyerne, men et opnåeligt mål for vores jordbundne eksistens.
Det fælles arbejde er aldrig blevet mainstream, men Fjodorov og hans tanker nyder til stadighed anerkendelse i visse kredse, herunder inden for den såkaldte kosmisme. Hvad er det ved hans filosofi, der gør, at han i sin samtid kunne tælle både Dostojevskij og Tolstoj blandt sine følgere? Hvilke metoder og tiltag sværger hans moderne efterfølgere til? Og hvorfor er han helt central i den norske forfatter Karl Ove Knausgårds roman Ulvene fra evighedsskoven (2021)?
Foredraget vil præsentere mennesket Fjodorov, hans filosofi om det fælles arbejde og den indflydelse han havde på fortolkningen af den russisk-ortodokse fortid, samtid og fremtid, samt de mange forskellige måder, han til stadighed sætter sine spor i Rusland og verden.